Skip to content

Projekt om beskyttelse mod diskrimination

Grønlands Ligestillingsråd, Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder indsamler fortællinger om oplevet diskrimination og seksuel chikane. I februar – marts 2023 vil vi interviewe personer i Grønland, der har været udsat for diskrimination på baggrund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika. Vi vil også interviewe personer, der har været udsat for seksuel chikane på eller uden for arbejdspladsen.

Interviewene vil indgå i en samlet publikation, hvor vi sætter fokus hvordan man kan styrke beskyttelsen mod diskrimination i Grønland, særligt med fokus på beskyttelsen af LGBT+-personer, og at der indføres klageindgang med mulighed for godtgørelse i forhold til seksuel chikane på arbejdspladsen.

Interviewet vil foregå hvor du foretrækker det – enten fysisk eller over telefon. Interviewet kan foregå på grønlandsk eller dansk.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du vil stille op med foto. Fotoet vil blive inkluderet sammen med din fortælling som en ud af flere i en samlet publikation. Desuden er det muligt, at din fortælling og dit foto vil blive brugt i opslag på sociale medier.

Kontakt: Nali@nali.gl

Du kan sende en sms til: 48 22 12