Sexchikane – regler og råd

Hvor går grænsen for, hvad man skal finde sig i af klap bagi og kække bemærkninger om brysternes størrelse? Synes du, at tonen til familiefesterne er krænkende? Hvad stiller du op, hvis chefen vil danse lidt for tæt til julefrokosten?’

Sexchikane dukker jævnligt op i den offentlige debat, men hvad er egentlig fakta og hvad er formodninger om udbredelsen af fænomenet? Der findes ikke umiddelbart nogen offentligt tilgængelige statistikker eller opgørelser over, hvor mange sexchikanesager, der rejses og behandles hos hverken Arbejdstilsynet, politiet eller domstolene i Grønland.

Der er flere typer lovgivning og regelsæt, der omhandler sexchikane, eksempelvis ligestillingsloven, kriminalloven og arbejdsmiljøreglerne.

I ligestillingsloven slås det fast, at det er forbudt at udsætte kvinder eller mænd for sexchikane, der defineres som en situation, hvor en person udsættes for enhver uønsket adfærd med seksuelle undertoner med den virkning eller det formål at krænke, ydmyge, diskriminere eller svække den pågældende person.

Vi hører ofte om sexchikane i forbindelse med arbejdspladser, og her kan det være vanskeligt at finde ud af, præcis hvordan reglerne og ikke mindst sanktionerne er. Arbejdsmiljøområdet er ikke hjemtaget til Grønland, og det betyder, at der fastsættes regler i Danmark gældende for Grønland. Det er også den danske stat, der fører tilsyn med arbejdsmiljøet via Arbejdstilsynet i Grønland.

Arbejdstilsynet i Grønland har mulighed for at udstede vejledninger på arbejdsmiljøområdet.  Det har de også gjort, dog ikke på sexchikaneområdet, ligesom den gældende bekendtgørelse på området fra 1986 heller ikke omtaler sexchikane. Med andre ord er det uklart i hvilket omfang sexchikane er reguleret af arbejdsmiljøreglerne i Grønland, og det gør det svært for en person, der føler sig krænket, at vide hvor vedkommende skal henvende sig for at få hjælp. Det skyldes til dels et regelsammenstød mellem et ikke-hjemtaget område (arbejdsmiljø) og et hjemtaget retsområde (ligestilling).

Også kriminalloven har en række bestemmelser med relevans for sexchikane, som fx blufærdighedskrænkelse og såkaldt kønslig udnyttelse. Man kan blive dømt for ved ”uterlig adfærd” at krænke andres blufærdighed. Uterlig adfærd er ikke nærmere beskrevet i loven, men i praksis nævnes befølinger på lår, kønsdele og bryster uden på tøjet. Umiddelbart kan man ifølge denne lov ikke dømmes for verbale ytringer.

Kriminalloven indeholder også paragraffer om ”kønslig udnyttelse”, hvor man kan blive dømt for at misbruge en persons tjenstlige eller økonomiske afhængighed til at skaffe sig sex, eller man kan dømmes for regulær voldtægt.

Det kan være vanskeligt at vide, hvor man skal henvende sig, hvis man udsættes for en form for sexchikane. Derfor har Ligestillingsrådet en række anbefalinger til de ansvarlige politikere.

”For det første bør det gøres tydeligt for enhver, hvor man kan henvende sig, hvis man udsættes for sexchikane, uanset om det er på arbejdspladsen, i foreningslivet, i undervisningssammenhæng eller andre steder”, siger rådets formand Kathrine Bødker, og hun fortsætter:

”Der findes meget lidt datagrundlag, og vi mener, at det bør gøres tydeligt og tilgængeligt, hvor mange sager af denne slags, der eksempelvis anmeldes til politiet. For det tredje er det tilsyneladende ikke undersøgt, hvor stort problemets omfang er på arbejdsmarkedet. Det foreslår vi, at man kunne afdække eksempelvis i forbindelse med en opdatering af de forskellige regler og lovgivning.”