Grønlands menneskerettighedsinstitutioner kommer med følgende udtalelser ift. Parti Naleraqs forslag til forespørgselsdebat: ”Hvem er grønlænder – hvad vi forstår ved grønlandsk identitet?”.
Der er for det første stor forskel på national identitet og statsborgerskab, og Parti Naleraq ser ud til at blande national identitet, etnicitet og statsborgerskab i deres debatindlæg. Vi mener at man i fremtidige debatindlæg bør være påpasselig med ikke at komme med forvirrende udtalelser hvor man blander fakta og definitioner.
Det skal ikke sættes i tvivl at rettighederne gælder for alle.
Ifølge FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheders artikel 15, har enhver ret til en nationalitet, ligeledes må ingen vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet.
Grønland er omfattet af adskillige FN-konventioner vedrørende menneskerettigheder, herunder konventionen om borgerlige og politiske rettigheder (CCPR), i artikel 26 står det tydeligt at uanset din nationale eller sociale herkomst har du ret til din nationalitet, og ret til at skifte den uden at blive diskrimeret mod.
I Parti Naleraqs debatindlæg kan man læse følgende: ”Vi kan i dag konstatere at det at være Grønlænder ikke er baseret på bopæl eller sprog, men er et spørgsmål primært baseret på gener. Altså at man er ”Inuit””.
På intet sted i Loven om Grønlands Selvstyre bliver etnicitet nævnt, vi skal gøre plads til alle i vores samfund, uden at hindre grønlandske borgere fra at udøve deres religion eller sprog. Etnisk grønlænder eller ej.
Hvis vi tager et kig på andre stater, kan vi f.eks. se at man i Storbritannien skriver følgende:
”Din nationale identitet er, hvad du mener, at den er. Din nationale identitet kan være det eller de lande, hvor du føler, du hører til eller tænker på som dit hjem.
Det afhænger ikke af din etniske gruppe eller statsborgerskab.”
Vi henviser til faktaboksen for artiklerne fra de forskellige konventioner og erklæringer.
Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Siunnersuisoqatigiit Grønlands Råd for Menneskerettigheder
For yderligere information om menneskerettigheder se pisinnaatitaaffikka.gl.
På vegne af MIO, Tilioq, Nali – Grønlands Ligestillingsråd og Rådet for Menneskerettigheder
Faktaboks om menneskerettigheder
FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder, artikel 15.
1. Enhver har ret til en nationalitet.
2. Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet.
Konventionen om borgerlige og politiske rettigheder, artikel 26
Alle mennesker er lige for loven og er berettigede til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling. I denne henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund, herunder race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling.
Konventionen om borgerlige og politiske rettigheder, artikel 27
I de stater, hvor der findes etniske, religiøse eller sproglige mindretal, må personer, der tilhører sådanne mindretal, ikke forholdes retten til i fællesskab med de øvrige medlemmer af deres gruppe at leve deres eget kulturliv, at bekende sig til og udøve deres egen religion eller at benytte deres eget sprog.”
Inuit Pisinnaatitaaffii pillugit Siunersuisoqatigiit – Rådet for Menneskerettigheder Postboks 2302 – 3900 Nuuk
info@humanrights.gl – tlf: 22 95 00
www.humanrights.gl