Der sker mange spændende tiltag på ligestillingsfronten i Grønland i denne tid. Det kan mærkes, at vi som samfund har gang i en værdiudvikling og det sætter skub i mange ting, på flere forskellige planer.
Når det så er sagt, så er ligestillingsdebatten – eller rettere ligeværdsdebatten , den dag idag stadig et nødvendigt og aktuelt emne i dagens Grønland.
Debat og kultur i forhold til sexchikane
Indenfor det senest år, har vi gennem medierne fulgt med i 2 retsager, der handler om mænd i mangtfulde positioner, der begge er anklaget for blufærdighedskrænkelse af en række kvinder. Begge sager er startet som anklager om sexchikane.
I ligestillingsrådet er vi bekendt med, at der i det grønlandske lov, ikke er præcedens eller hjemmel for sanktioner i forbindelse med sexchikanesager. Derfor bliver sexchikanesager i Grønland kun til en sag i retslige forstand, hvis der er foregået blufærdighedskrænkelser. For at sige det på en anden måde, så kan man i Grønland ikke blive dømt for sexchikane.
Det gode ved medieomtalerne af sagerne er, at det giver os en rigtig god anledning til at styrke debatten om sexchikane, og at vi gennem debatten bliver mere opmærksomme på, hvornår der sker overskridelse af vores grænser. Det er en sund debat, og jeg glædes over, at både mænd og kvinder deltager i debatten. Det er et vigtigt signal, at mændene siger fra overfor en syg kultur, hvor det blandt nogle har været accepteret, at tage på kvindelige kol- legaer, eller at udspørge kvindelige kollegaer om deres sexliv.
I alt for mange år, har der været en stilletiende accept på denne syge adfærd på mange ar- bejdspladser, og mange har simpelthen ikke turdet af sige fra. De har været bange for, hvilke konsekvenser en magtfuld mand var i stand til at påvirke deres liv og virke. Nu er det blevet accepteret at sige fra, og det er et vigtigt skridt i den rigtige retning for ligestil- lingen i Grønland.
Kønsopfattelse contra seksualitet
Jeg oplever en spirende forandring, og en voksende anerkendelse og accept af forskellige kønsopfattelser i dagens Grønland.
Vi har alle ret til at være dem vi er. Opfattelsen af eget køn og seksualitet er ikke noget man vælger. På samme måde, som vi ikke kan vælge, hvilken øjenfarve vi bliver født med.
Det er ikke 100 % accepteret i vores samfund, men accepten og anerkendelsen er større end nogensinde. Ungdommen har helt andre normer, og accepterer deres kønsopfattelse på en helt anden plan end tidligere generationer.
Det er endnu en glædelig udvikling på ligestillingsområdet. Da jeg var barn og ung var seksualitet et stort tabu. Det var ganske enkelt ikke noget man talte om. Jeg har homosek- suelle familiemedlemmer – de har altid været accepteret i familien, men det var ikke noget man talte om. Jeg havde i hvert fald ikke det ordforråd om seksualitet og kønsopfattelse som dagens ungdom har.
Politiske vinde
I februar 2021, fik Grønland under Danmark, foretræde for FN ́S kvindekommitè, kort for- inden eksaminationen af CEDAW konventionen. FN sendte herefter, ikke mindre end over 50 anbefalinger til både den danske regering og til Naalakkersuisut.
En af anbefalingerne til Naalakkersuisut var at, Grønland får vedtaget en samtykkelov. Derfor er det så glædeligt at det nuværende Naalakkersuisut taler om lige netop det.
Det er så vigtigt at vores politikere har fokus på ligestillingsområdet og for de emner, der vedrører kvindernes position, ve og vel i det grønlandske samfund.
Og lige netop voldtægter er så omfangsrigt et problem her til lands. Politiets års statistik for 2020 viser, at anmeldelser af episoder om vold og seksuelle overgreb er steget markant i 2020. I 2020 var der 240 anmelder af voldtægt.
I dag udgiver Ligestillingsrådet i samarbejde med Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder et faktaark, der belyser problemets omfang og under- streger, hvor vigtigt det er, at vores politikere har fokus på det emne.
Menneskerettighedsområdet styrkes i vores land
Folketinget har sikret midler i den danske finanslov til sikring af udbredelsen af viden om menneskerettigheder i Grønland. Det gælder også kvinders rettigheder, hvilket kommer til at bidrage positivt på ligestillingsområdet i Grønland. Nogle af midlerne fra den danske fi- nanslov er gået til, at Institut for Menneskerettigheder har åbnet et kontor i Nuuk, hvor en hjemmehørende medarbejder er ansat.
Dette kommer både Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Ligestillingsrådet til gode. Det skaber en grobund for rigtig god synergi i arbejdet for menneskerettigheder, herunder også kvinders rettigheder. I Ligestillingsrådet mærker vi allerede denne synergi. Faktaarket om samtykkeloven er et helt konkret eksempel herpå.
Der er mange områder, hvor kvinders rettigheder regelmæssigt bliver krænket. Alt for mange mennesker kender ikke nok til deres rettigheder. Derfor er det så vigtigt at styrke rettighedsarbejdet i Grønland.
Fokus på grænseoverskridelser
Alle mennesker har ret til at bestemme over deres krop og dermed også deres seksuelle grænser.
Til min store glæde læste jeg fornyelig Kriminalforsorgens pressemeddelelse om, at de igangsætter 2 programmer, som skal lære indsatte, der er dømt for seksuel forbrydelser om seksualitet og grænser.
I følge pressemeddelelsen skal programmet tydeliggøre overfor de indsatte, hvilke person- lige grænser alle mennesker har ret til at have, og hvilke skader man gør på børn, unge og voksne, når man overskrider deres sensuelle grænser.
Jeg håber, at sådan et program vil være med til at ændre på voldtægtsstatistikken fremover. Skriv til
Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga / Med venlig hilsen
Kathrine Bødker, siulittaasoq / formand Mobil 483417