Til kamp mod kønsbaseret vold

Kønsbaseret vold er et begreb der dækker over vold, overgreb og krænkelser hvor individets køn eller kønsidentitet danner grundlag for volden. Dette fænomen er ofte forankret i historiske uligheder og magtstrukturer mellem kønnene, hvor traditionelle normer og sociale forventninger skaber et miljø, der normaliserer vold mod visse grupper, især kvinder og kønsminoriteter.

Centralt i forståelsen af kønsbaseret vold er erkendelsen af den historiske undertrykkelse af kvinder og den resulterende sårbarhed, som dette skaber. Kulturelle og sociale faktorer, herunder stereotyper om maskulinitet og femininitet samt æresrelaterede normer, fungerer som katalysatorer for voldens udbredelse og opretholdelse i samfundet.

For at adressere dette komplekse fænomen kræves det at forstå både omfanget og årsagerne. Førstnævnte er langt mere undersøgt end sidstnævnte, på trods af en ekstremt høj forekomst af kønsbaseret vold i Grønland, set i en international kontekst.

Men hvorfor er det et ligestillingsproblem?

Kvinder er i langt højere grad end mænd i risiko for at blive ofre for vold. For eksempel viser data fra Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2019, at mere end dobbelt så mange kvinder som mænd har været udsat for seksuelle overgreb (34% kvinder og 15% mænd). Og det er også dobbelt så mange unge kvinder som unge mænd der har været udsat for fysisk vold. (10,7% unge kvinder  5,9% unge mænd). Denne skævhed er ikke kun en indikation på et ulige samfund, men undergraver ligeledes kvindernes ret til sikkerhed og livskvalitet. En bekymrende omstændighed er samtidig det at i 67% af tilfældene er det en nuværende eller tidligere partner, der udsætter kvinder for vold.

Hvad koster det samfundet?

Konsekvenserne af vold og seksuelle overgreb strækker sig langt ud over de umiddelbare ofre og berører store dele af samfundet. Udover de fysiske og psykiske lidelser, som ofrene oplever, er der også store økonomiske omkostninger for både offeret og kommunen. Udgifter til terapi og behandling af fysiske skader, samt tabt arbejdstid er blot nogle få af de udgifter, som følger af volden. 

Hvad skal vi gøre ved det?

At tackle dette ligestillingsproblem kræver en integreret tilgang, der adresserer både de strukturelle og kulturelle faktorer, der opretholder uligheden. Det indebærer at styrke lovgivningen for at beskytte ofrene og sikre behandling til dem, der er blevet krænket. Derudover er der behov for at investere i præventive foranstaltninger, herunder uddannelse og oplysning om voldens konsekvenser samt styrkelse af støtte- og beskyttelsesforanstaltninger for ofrene.

Mangel på data og lovgivning

Desværre lider Grønland stadig under mangel på pålidelige data og specifik lovgivning, der adresserer vold og seksuelle overgreb på en effektiv måde. Uden tilstrækkelig indsigt i årsagerne til den høje forekomst af kønsbaseret vold er det vanskeligt at bryde den onde cirkel af vold og således skabe et tryggere for piger og kvinder.