Hvorfor halter de unge mænd bagefter i uddannelsessystemet og hvad skal vi gøre ved det?
Det kønnede uddannelsesgab er større end nogensinde, og har faktisk vokset stødt de sidste tyve år, med undtagelse af 2022.
uddannelsesgabet dækker kort sagt over den store forskel der i mænds og kvinders uddannelsesniveau i Grønland. Udover at langt flere kvinder end mænd tager en universitetsuddannelse, er der desuden flere kvinder end mænd opnår uddannelse udover grundskolen. Når mænd uddanner sig, er det primært inden for teknik, byggeri og transport, imens kvinderne studerer inden for forretnings- og socialområdet, viser en rapport fra Grønlands Statistik 2023.
Men hvorfor er det et ligestillingsproblem?
En af de mest åbenlyse konsekvenser af det stigende uddannelsesgab er at mænd bliver tabt i uddannelsessystemet i langt højere grad end kvinderne. Samtidig underminerede den store kønsungehed princippet om lige muligheder for begge køn i uddannelsessystemet.
De utilsigtede konsekvenser heraf indebærer desuden bl.a. at kønnede stereotyper på arbejdsmarkedet reproduceres, hvilket kan være med til at begrænse individets udfoldelsesmuligheder og karrieredrømme. Dertil reproducerer uddannelsesgabet det ekstremt horisontalt kønsopdelte arbejdsmarked der findes i Grønland. Det horisontalt kønsopdelte arbejdsmarked indebærer at de fleste brancher og sektorer er præget af en skæv kønsfordeling. Fx indenfor byggeri, fiskeri som domineres af mænd eller indenfor offentlig forvaltning hvor mere end 60 pct. af kvinderne på arbejdsmarkedet er beskæftiget i dag, ifølge Grønlands Statistik.
- 70% af studerende på videregående uddannelser i Grønland er kvinder
- dobbelt så mange kvinder som mænd (20% mod 11% ) har en videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse
- 10 procentpoint flere mænd end kvinder har en folkeskole som højest fuldførte uddannelse
Kilde: Grønlands Statistik 2023.
Hvad koster det samfundet?
Det skæve uddannelsesgab og det kønsopdelte arbejdsmarked har betydelige omkostninger for samfundet. Fx medfører det en mindre fleksibel og effektiv allokering af arbejdskraft. Når visse sektorer primært tiltrækker et bestemt køn, kan det skabe udfordringer både med at tiltrække arbejdskraft fra det modsatte køn og med arbejdsgiverens opfattelse af den ideelle arbejdskraft. Dette kan resultere i, at potentielle arbejdstagere sorteres fra udelukkende baseret på deres køn, hvilket reducerer rekrutteringsgrundlaget og skaber flaskehalse på arbejdsmarkedet. Denne situation betyder, ifølge Lønstrukturkomitéen i 2022, at både samfundet og individuelle arbejdsgivere går glip af værdifuld arbejdskraft udelukkende på grund af køn. Konsekvenserne kan være både lavere lønninger og produktionsnedsættelse.
Et eksempel herpå er når der opstår mangel på arbejdskraft i kvindedominerede sektorer, samtidig med at der er overskud af arbejdskraft i mandsdominerede sektorer, som således medfører skævheder i arbejdsløsheden og mindsker produktiviteten.
Demografisk kønnede udfordringer
Desuden påvirker forskelle i tilbagetrækningsalder mellem kønnene arbejdsmarkedets sammensætning, hvilket kan resultere i fremtidige udfordringer med mangel på arbejdskraft i kvindedominerede sektorer. Dertil viser undersøgelser, at fravær som følge af barsels- og forældreorlov i høj grad påvirker sektorer på arbejdsmarkedet forskelligt, Da kvinder fortsat tager størstedelen af orloven.
Hvad skal vi gøre ved det?
For at tackle uddannelsesgabet og det kønsopdelte arbejdsmarked er der behov for en bred pallette af løsninger og politiske tiltag. Her kommer 3 af dem:
- Øge kvaliteten af uddannelsesvejledningen, med fokus på at bryde stereotype kønsnormer og skabe bevidsthed om de forskellige uddannelsesmuligheder uanset køn.
- Revidere uddannelsespolitikker for at sikre lige adgang og muligheder for både mænd og kvinder, herunder oprettelse af incitamenter og støtteordninger, der fremmer diversitet på tværs af uddannelsesområder.
- Øge støtten til forskningog evaluering af uddannelsesinstitutioner med ligestilling og mangfoldighed som fokuspunkt.
Af
Cathrine Berendt
Sociolog, foredragsholder og rådgiver.
Kilder:
Grønlands Statistik (2023)
Lønstrukturkomiteen (2022)
Greenlands economy and labour markets (2022) Lars Høgedahl.