Kronik om kvinder og iværksætteri

I forbindelse med Grønlands Erhvervs erhvervskonference Future Greenland var jeg i min egenskab af at være formand for det grønlandske ligestillingsråd inviteret med til et sideevent om kvindeligt iværksætteri herunder, om der er en sammenhæng mellem køn i forhold til iværksætteri og adgang til finansiering samt om kvinder mødes anderledes i erhvervslivet. 

I anledning af National Ligestillingsdag i Grønland den 20. maj deler jeg neden for nogle af de faktuelle pointer og de erfaringer, jeg bidrog med, idet jeg samtidig gerne vil takke Grønlands Erhverv for at sætte kvindeligt iværksætteri og business på dagsordenen. Jeg vil også gerne takke de øvrige paneldeltagere for at have delt så generøst ud af viden og meninger samt ikke mindst de utrolig veloplagte publikummer og vores ordstyrer Jacob Nitter Sørensen, CEO i Air Greenland. 

I forhold til spørgsmålet om kvindeligt iværksætteri og adgang til finansiering, så viser undersøgelser fra Danmark, at kun 27 % af iværksættere i Danmark er kvinder, hvilket faktisk er uheldigt for dansk økonomi, idet undersøgelser nemlig også viser, at kvindelige iværksættere generelt skaber en større toplinje (målt i omsætning) end deres mandlige ditto. Uagtet dette faktuelle forhold så går kun 0,1 % af start-up investeringer i Danmark til kvindelige iværksættere. Og det var 0,1 %. 

Så hvorfor er det så sådan?

Er det fordi, kvinderne generelt er dårligere til at sælge deres ideer? 

Eller kunne det have noget at gøre med den måde, kvinder generelt mødes på?

Kvinder mødes nemlig kritisk. Dette er ikke en holdning – det er et faktum.

I en undersøgelse foretaget af Dansk Erhverv er det blevet belyst, at kvindelige iværksættere, der søger kapital, typisk mødes med kritiske spørgsmål i forhold til forventede udfordringer og problemer ved deres ide, mens mændene generelt inviteres til dialog om mulighederne i deres projekt. 

Hvilke spørgsmål fører mon til flest investeringer?

Som formand for Ligestillingsrådet i Grønland har det naturligvis interesseret mig, hvorledes de grønlandske tal ser ud på dette område, men desværre har vi ikke kunnet få svar herpå fra Nalik Ventures A/S, der bistår og faciliterer iværksætteri i Grønland.[1]

Og lad mig også lige skyde en pil igennem påstanden om, at kvindelige iværksættere er dårligere til at sælge deres ideer eller mindre ambitiøse som iværksættere, eller som det så ofte hedder, når vi snakker uligeløn; at kvinder simpelthen er dårligere til at forhandle deres egen løn.

Der er mig bekendt ingen forskning, der understøtter den påstand. Det er til gengæld en påstand, der er svær at få has på, og som trækkes op af hatten igen og igen, når ulighed skal forklares på mere behagelige måder end at det simpelthen ene og alene handler om diskrimination. 

Lad mig komme med et eksempel: 

I april 2024 kunne Finansforbundet konstatere ud fra en undersøgelse blandt mere end 32.000 medarbejdere i finanssektoren, at der var en lønforskel på 7 %, der alene kunne forklares med henvisning til køn. Selv med denne objektivt konstaterbare og dokumenterede forskelsbehandling var bemærkningen fra finansforbundets mandlige senior økonom desværre blandt andet, at det måske kunne hænge sammen med, “at man generelt siger, at kvinder er mere tilbageholdne i forhold til at forhandle løn” (kilde: Finansforbundet.dk). Der var absolut intet faktuelt belæg for denne totalt subjektive udmelding, der lige gav kvinderne selv skylden for den konstaterede forskelsbehandling. Læs: kvinderne kan jo bare blive bedre til at forhandle løn. 

Og det er desværre det, der ofte sker, når vi skal diskutere kønsligestilling – det være sig på arbejdspladsen, i iværksætteriet og/ eller i erhvervslivet.  Kvinderne gives – som oftest på et udokumenteret grundlag og alene ud fra en subjektiv vurdering trukket op af hatten til lejligheden – selv ansvaret for at være blevet forskelsbehandlet.

Det er på ingen måde rimeligt, men det er til gengæld jævnligt forekommende, og det handler i høj grad også om, at kvinder generelt mødes mere kritisk end mænd i hvert fald i arenaer, der typisk har været primært mandsdomineret som fx iværksætteri og erhvervsliv. 

I et Harvard studie fra 2014 blev studerende inddelt i to grupper og præsenteret for et identisk case-studie om en succesfuld iværksætter. Grupperne fik samme tekst, men med forskellige navne – enten Heidi eller Howard.

Efterfølgende blev begge grupper bedt om at vurdere iværksætterens personlighed. Resultaterne viste, at selvom begge iværksættere blev anset for lige kompetente, blev Howard opfattet som mere sympatisk end Heidi – de samme egenskaber var simpelthen mere likeable ved manden end ved kvinden. Derudover ville de studerende ligeledes tilbyde Howard en højere løn end Heidi, selvom det kun var deres køn, der var forskelligt. 

Undersøgelsen viser, at samfundet generelt er mere positivt indstillet over for den mandlige iværksætter end over for den kvindelige. Det til trods for at de på papiret havde præcis de samme menneskelige egenskaber og det samme projekt. 

Det er jo egentlig ganske interessant. Vi møder simpelthen mænd og kvinder med de samme egenskaber og evner forskelligt og dette alene på baggrund af deres køn. Helt generelt er det meget mere tilladeligt og i øvrigt risikofrit at være mere kritiske over for kvinder end over for mænd – dette gælder kvindens måde at være på, de resultater hun skaber, hendes påklædning, hendes civile liv og i det hele taget hendes ageren. Alt kan udsættes for kritik. Risikofrit.

Kvindelige iværksættere såvel som kvindelige erhvervsfolk vil generelt blive mødt med mere modstand og mere kritik i forhold til deres måde at være på og drive deres ideer ud i livet på samt deres opnåede resultater end mænd i samme positioner. Og hvis du spørger mig, om jeg som kvinde i erhvervslivet er stødt på dette fænomen, så er svaret JA!

Det er på ingen måde rimeligt, og det er et udtryk for bias (en forudindtagethed) samt en generel tilladelighed i samfundet til at være kritiske over for kvinder, og vi løser det kun ved at bringe det frem i lyset og ved at være opmærksomme på den kritik, der rettes uretmæssigt mod kvinderne.

På den baggrund vil jeg gerne allerede nu reklamere for to seminarer som Grønlands Ligestillingsråd i samarbejde med Dansk Industri og Grønlands Erhverv afvikler i efteråret om netop erhvervslivets bias. Det skal nok blive rigtig spændende og lærerigt og i Rådet håber vi, at rigtig mange erhvervsfolk og ledere i Grønland vil deltage med nysgerrighed og et ønske om at blive klogere. Bliver vi bare ved med at gøre det samme, så sker der i hvert fald ikke noget nyt.

Rigtig god National Ligestillingsdag. 

[1] Det her handler ikke om at hænge Nalik Ventures A/S ud, det er blot en sidebemærkning om en anden og kæmpe udfordring, vi også har i Grønland, når det kommer til ligestilling nemlig den eklatante mangel på data. Når ikke vi har data, så kan vi heller ikke effektivt målrette en indsats for mere ligestilling. 

Kilder:
https://hbr.org/2014/04/what-the-scarcity-of-women-in-business-case-studies-really-looks-like
https://www.danskerhverv.dk/contentassets/9effe74c9e8e4eb0a4c036a6a6747171/dansk-erhverv—kvindelige-ivarksattere-2023-ny.pdf

Kronikken er lavet med faktuelle input fra Cathrine Behrendt, der er formidler af ligestillingsstatistik og driver instagramprofilen ”kvindekenddinstat”. Cathrine Berendt holdt oplæg om ligestillingsudfordringer i Grønland til Ligestillingsrådets 8. marts event i år.