Gemmer der sig en ligestillingsudfordring i selvmordstatistikkerne?

Det er ikke nogen hemmelighed at alt for mange grønlændere kæmper med psykiske udfordrende og landet har en af verdens højeste selvmordsrater. Men hvad har dette at gøre med ligestilling?

Hvorfor er det et ligestillingsproblem?

Et nærmere kig på selvmordsstatistikkerne afslører et kønnet mønster: dobbelt så mange mænd som kvinder begår i dag selvmord i Grønland. Dette skæve forhold rejser spørgsmålet om, hvorvidt der er en underliggende mangel på opmærksomhed på mænds mentale sundhed i og antyder samtidig, at de eksisterende indsatser ikke er tilstrækkeligt designet til at imødekomme de særlige behov, som grønlandske mænd står overfor. 

Desværre mangler der Grønlandsk forskning af årsagsforklaringerne hertil, især med et kønnet fokus. Derfor må vi kigge til danske undersøgelser som peger på en bekymrende tendens, som meget vel kan hænge sammen med den kønsforskel der er i selvmordsstatistikkerne: færre mænd har nogen at tale fortroligt med om deres følelser og mentale udfordringer sammenlignet med kvinder. 

Denne mangel på et solidt socialt netværk og især en fortrolig samtalepartner kan resultere i at mænd føler sig alene, og nødsaget til at være “stærke” og undertrykke deres følelsesmæssige sårbarhed. Ensomhed er af flere studier blevet fundet forbundet med stress, angst og depression. Resultatet kan være, at mænd søger alternative, mindre hensigtsmæssige måder at håndtere deres smerte på, herunder selvdestruktiv adfærd som alkohol- eller stofmisbrug og i værste fald, selvmord. Derfor er det afgørende at skabe rum og muligheder for, at mænd føler sig trygge ved at åbne op og søge støtte fra deres omgivelser, uden frygt for stigmatisering eller tab af maskulinitet. 

På samme tid viser en bekymrende trend, at selvmordsraten blandt kvinder faktisk er stigende, mens den er faldende for mænd.

Mellem 2015 og 2018 var der omkring to mandlige selvmord for hvert selvmord blandt kvinder. I 1990’erne var der omkring fem mandlige selvmord for hvert selvmord blandt kvinder. Siden 1990’erne har selvmordsraten været faldende for mænd, men stigende blandt kvinder.  

Denne trend er der ligeledes ikke blevet forsket i, hvorfor ligestillingsvinklerne er svære at konkludere om. Et vigtigt fokus i fremtidig forskning er at undersøge, hvordan traumatiske oplevelser som følge af sociale problemer som kvinder oftere udsættes for, som fx vold i hjemmet og seksuelt misbrug kan påvirke kvinders mentale sundhed og dermed øge deres risiko for selvmord.

Hvad koster det samfundet?

Udover den menneskelige tragedie, som hvert eneste selvmord repræsenterer, har det også store konsekvenser for samfundet. De direkte omkostninger ved håndtering af selvmordstrusler, intervention og behandling af efterladte er betydelige. Og de individuelle fordele ved psykisk sundhed hænger uløseligt sammen med de samfundsmæssige:

”at være fysisk og mentalt sund øger ens livskvalitet, livschancer, og handlemuligheder. Og det påvirker i sidste ende samfundsøkonomien”

Hvad skal vi gøre ved det?

Først og fremmest kræver det en omfattende og målrettet indsats fra både regeringen, det civile samfund og det private erhvervsliv. Det indebærer investeringer i bedre adgang til mental sundhedspleje, tilpasset kønnenes antageligt forskelligartede udfordringer. Derudover er der behov for øget forskning og oplysning omkring de underliggende årsager til den høje selvmordsrate og dens sammenhæng med køn.