Skip to content

Løngabet mellem mænd og kvinder

Grønlandske mænd tjener i gennemsnit 23% mere end kvinder i 2023

ifølge Grønlands Statistik. Her fremgår det, at den gennemsnitlige årlige bruttoindkomst for kvinder er 240.000 DKK, mens den for mænd er 290.000 DKK. En bemærkelsesværdig forskel, især når man tager i betragtning, at kvinderne i Grønland generelt har et højere uddannelsesniveau end mændene og deltager lige så aktivt på arbejdsmarkedet. Der er fx ingen signifikant forskel i mænd og kvinders niveau af deltidsbeskæftigelse, ifølge Grønlands Statistik. Og hvis vi justerer for uddannelse, kan vi se, at mænd generelt tjener mere end kvinder, uanset hvilket uddannelsesniveau vi kigger på. Hvis vi dykker ned i det uddannelsesniveau, hvor det står værst til med lønforskellen, erhvervsuddannede, kan vi observere en lønforskel på 35%.

Samtidig er det værd at understrege, at lønforskellen har betydelige lokale variationer: lønforskellen i byerne er langt større end i små bygder.

Og selvom løngabet ikke kun er et grønlandsk problem, scorer Grønland altså en sidsteplads, hvis vi sammenligner med landene i EU. Data fra Eurostat viser, at den gennemsnitlige timelønsforskel i EU er 13%, og Letland er det land, der har den største lønforskel mellem mænd og kvinder på 22,3%. Sammenlignet med Grønlands 23% ser det altså ikke godt ud for Grønlandske kvinder.

Hvorfor er det et ligestillingsproblem?

Løngabet mellem mænd og kvinder er ikke blot et spørgsmål om retfærdighed, men det er også en central indikator for manglende ligestilling på arbejdsmarkedet. Når kvinder kompenseres mindre end mænd for deres arbejde, afspejler det en ulighed i værdsættelsen af kvinders kompetencer. Løngabet fastholder således det faktum, at køn stadig er en afgørende faktor for økonomisk status og livsmuligheder.

Hvad koster det samfundet?

Løngabet mellem mænd og kvinder har betydelige økonomiske konsekvenser for store dele af samfundet. Det skyldes blandt andet, at løngabet fører til øget økonomisk ulighed, hvilket kan forværre sociale problemer, reducere livstilfredshed og levestandard og generelt mindske økonomisk sikkerhed. Dette kan ligeledes reducere uafhængigheden af ens partner og dermed begrænse handlefriheden. De langvarige konsekvenser indebærer naturligvis også, at kvinder gennemsnitligt har en lavere pensionsopsparing, og dermed ringere livskvalitet og økonomisk sikkerhed i de sidste år af deres liv, som oftest er en længere periode end hvad der er tilfældet for mænd.

Men hvorfor bliver kvinder så betalt mindre?

Et afgørende aspekt af diskussionen om lønforskellen mellem kønnene er manglen på forskning herom, hvorfor vi kun kan formode om de underliggende årsager, ved at perspektivere til forskning fra andre lande. International og dansk forskning viser, at flere forskellige faktorer bidrager til lønforskellen mellem mænd og kvinder, herunder ulige fordeling af barsel, kønsskævhed på ledelsesniveau og et kønsopdelt arbejdsmarked.

Hvad skal vi gøre ved det?

For at tackle løngabet mellem mænd og kvinder er en bred vifte af tiltag nødvendige på både politisk, institutionelt og samfundsmæssigt niveau. Det kræver en kombination af lovgivning, forskning og kulturelle ændringer for at skabe et retfærdig og ligestillet arbejdsmarked. To konkrete foranstaltninger kan for det første omfatte indførelse af ny, mere transparent ligelønslovgivning, fx med inspiration fra det nye Europæiske lønstransparensdirektiv. Og for det andet, øget fokus på løndata. Uden tilstrækkelig data er det vanskeligt at udvikle effektive løsninger og politikker, der kan reducere lønforskellen. Derfor er en af de mest presserende udfordringer på dette område at sikre en bedre indsamling og analyse af kønsopdelte data. Derudover bør man prioritere gennemførsel af ligelønsundersøgelser, der fokuserer specifikt på årsagerne til lønforskellen mellem kønnene og evaluerer effekten af bl.a. barsel og karriereafbrydelser.

Kilder:
https://stat.gl/publ/da/GF/2023/pdf/Grønland%20i%20tal%202023.pdf