– Det giver den bedste synergi, det bedste samarbejde og de bedste resultater, når der er både mænd og kvinder med til at tage de store og strategiske beslutninger i bestyrelser. Og for at opnå en ligelig repræsentation af mænd og kvinder, kan det være nødvendigt med kvoter.
Sådan lyder det fra Ligestillingsrådets formand, Kathrine Bødker. For rådet er en regulering af kønsfordelingen i bestyrelser et værktøj til at sikre en forpligtende politik for at fremme ligestilling.
– Uden kvoter venter vi passivt på, at kvinder får indflydelse på beslutningsprocesser – politisk og organisatorisk – vi udvikler os ikke og ændrer ikke samfundet, konstaterer formanden.
Kvoterne skal dog ikke stå alene, men må kobles på en større indsats for at fremme ligestilling.
– Kvotesystemet skal kombineres med et skifte i organisationskulturen, hvor virksomheder ser en fordel i diversitet. Det handler om at skabe det optimale miljø, hvor kønsdiversiteten i bestyrelsen fungerer. Der skal også ses på uddannelsessystemet for både drenge og piger. Bekæmp stereotyper, så vi får flere piger til at tage en teknisk uddannelse, opfordrer Bødker.
Mangler kvindelige kandidater
I efterhånden mange år har Grønland haft en ligestillingslov, hvor det også fremgår, at de Naalakkersuisut-udpegede bestyrelsesmedlemmer i de helt eller delvist selvstyreejede aktieselskaber skal repræsentere begge køn. Sådan er virkeligheden også i dag, hvor langt de fleste af disse selskaber har bestyrelser, hvor Naalakkersuisut udpeger medlemmerne ligeligt fordelt mellem kvinder og mænd.
Det er Bestyrelsessekretariatet i Formandens Departement, der koordinerer udvælgelsen af de bestyrelsesmedlemmer, som Naalakkersuisut skal endeligt godkende. Sekretariatet har en CV-database med oplysninger om kompetencer, uddannelse, erfaring osv hos kandidaterne. På baggrund af årlige evalueringsskemaer og samtaler med eksisterende bestyrelsesmedlemmer og formænd udarbejder Bestyrelsessekretariatet hvert år en vifte af mulige kandidater, som Naalakkersuisut kan vælge imellem. Det er suverænt Naalakkersuisut, der som ejer af selskaberne kan beslutte, hvem der får de eftertragtede poster. Sekretariatet oplyser, at der i den nuværende CV-database over kandidater er en markant overvægt af mænd, og at kvinder er mere end velkomne til at aflevere deres CV, når de er interesseret i at tage det store ansvar og arbejde, der ligger i bestyrelsesarbejdet. For at få flere kandidater vil sekretariatet være mere aktiv på blandt andet LinkedIn for at gøre både kvinder og mænd opmærksom på mulighederne.
Behøver ikke at vide alt
– Måske tror mange, at det kræver en deltaljeret indsigt på alle områder i de enkelte selskabers drift og stiller sig ikke op i køen til bestyrelsesposter, hvis de synes at de mangler viden om eksempelvis tekniske emner. Men man behøver ikke at vide alt om helikoptermodeller, rejefangst, sælskind eller boligrenoveringer for at være kvalificeret til en bestyrelsespost. Det er til gengæld vigtigt med sin egen faglighed og engagement at tage medansvar for et selskabs udvikling.
Sådan siger Bodil Marie Damgaard, der er næstformand i Air Greenlands bestyrelse. Hun har haft den plads i et år og har siddet i bestyrelsen siden 2016. Tidligere har hun blandt andet været bestyrelsesmedlem i de studerendes organisation i Danmark, Avalak, i Grønlændernes Hus i København og næstformand i kulturhuset Katuaq.
Jeg har valgt at takke ja til de poster, jeg er blevet tilbudt, fordi jeg mener, at jeg har noget at bidrage med igennem bestyrelsesarbejdet, samtidig med at det også er med til at udvikle mig fagligt når man ser en virksomhed fra flere vinkler. Og sidst, så er det et stort privilegie og ansvar at få mulighed for medindflydelse og være med til at præge udviklingen i en virksomhed med så stor betydning for samfundet, siger hun.
Bodil Marie Damgaard har en bachelorgrad i virksomhedsstudier og en kandidatuddannelse i kommunikation, og hun arbejder som HR-direktør i Mittarfeqarfiit. Hun har ikke oplevet nogen problemer eller særlige udfordringer på grund af sit køn og opfordrer sine medsøstre med bestyrelsesambitioner til at sende deres CV ind til Bestyrelsessekretariatet i Formandens Departement.
– Du skal bare stole på dig selv og ikke tvivle på at du kan bidrage med noget, slår hun fast.
Udvikling og samfundsansvar
Ønsket om at bidrage til udviklingen af virksomhederne og tage et samfundsansvar har også være drivende for en anden kvinde, der i efterhånden en årrække har været bestyrelsesmedlem i forskellige sammenhænge. Juliane Henningsen arbejder fuldtid som kommunaldirektør i Qeqqata Kommune, og derudover er hun formand for den professionelle bestyrelse for Great Greenland. Hun er også næstformand i Ivalo & Minik Fonden samt bestyrelsesmedlem i Fonden for Entreprenørskab Kalaallit Nunaat.
– For mig er det interessant at være med til at udvikle et selskab, der er vigtigt for det grønlandske samfund – økonomisk og kulturelt. Jeg er med til at udvikle erhvervsfangst, modeproduktion, virksomhedsledelse, strategiarbejde og målfastsættelse – hvor Great Greenland A/S på sin måde er med til at brande Grønland udadtil, det er jeg stolt af. Samarbejdet mellem direktionen og bestyrelsen mod fælles mål er superinteressant, og ikke nok med det – så lærer meget om samarbejde på tværs af brancher og organisationer, siger hun.
Juliane Henningsen har læst samfundsvidenskab, hun har taget en lederuddannelse og kurser inden for bestyrelseslovgivning og –arbejde. Da hun mærkede sin egen interesse for at tage et større ansvar i form af bestyrelsesarbejde, kontaktede hun erhvervskvinden Stine Bosse (formand for Tele Greenland og bestyrelsesmedlem i en række selskaber).
– Jeg bad om nogle konkrete råd i forhold til, hvilke kompetencer og erfaringer der kan være relevante for at komme i betragtning til bestyrelsesarbejde. Det var meget spændende at tale med hende. Derudover indsendte jeg mit CV til bestyrelsessekretariatet i Selvstyret, så de vidste, at jeg havde interesse, fortæller hun.
Juliane Henningsen har lige som Bodil Marie Damgaard et klart råd til bestyrelsesinteresserede medsøstre:
– Go for it – opsøg andre kvinder i samme båd – vi er her, opfordrer hun.
Kathrine Bødker er enig:
– Kvinderne skal selv tage initiativ til at indgå i meningsfulde netværk. Tro på dig selv. Lad være med at tro på stereotype opfattelser af kvinder og udlev dit værd, lyder den klare opfordring fra Ligestillingsrådsformanden.