Fakta: De svageste i vores samfund er kvinder.
- Kvinderne er de lavest lønnede.
- Kvinderne tager det tunge læs i hjemmene.
- Kvinderne tager størstedelen af orloven, når der er familieforøgelse.
- Kvinderne tager størstedelen af fraværet fra arbejdet, når et barn er syg.
- De fleste enlige forældre er kvinder.
Når det så er sagt, så har vi virkelig stærke kvinder i dagens Grønland. Vi ser kvinder i direktør – og formandsposter, og vi ser kvindelige ledere. Det er kvinderne der tager de videregående uddannelser. Se blot på den seneste dimission fra Ilisimatusarfik, hvor størstedelen af de 38 dimittender er kvinder. Kun meget få ”hvide anorakker”, var at se blandt dimittenderne.
Statistisk set halter kvinder bagefter. Ilisimatusarfik udgav i efteråret 2020 en undersøgelse om magteliten i Grønland, hvor det blev påvist, at 38 % af magteliten i Grønland er kvinder. Samme undersøgelse viser, at der er næsten dobbelt så mange magtfulde mænd. For hver magtfuld kvinde, er der næsten 2 magtfulde mænd.
Fakta: Vi har stadig mange udfordringer at kæmpe med.
- Den forskelsbehandling, der sker mellem mænd og kvinder i vores samfund.
- Det syge kvindesyn, der hersker mange steder i vores samfund.
- Voldsstatistikken – vi har en meget høj volds rate i vores samfund og det er mest kvinderne det går ud over.
- Lønforskelle, når man analyserer tal fra Grønlands statistik:
- Kvinder tjener i gennemsnit kun 77 % af hvad mænd tjener.
- Ser man på toplønninger, så tjener de højst lønnede kvinder kun 65 % af det de højst lønnede mænd tjener.
- Det er kun en forbedring på 1 procentpoint hen over en 5 årig periode – kvinderne bliver derfor ikke honoreret for den uddannelse de tager. I hvert fald ikke endnu.
Hvad skal der til, for at opnå ligestilling?
Der skal langt flere indsatser til for at ændre voldsproblematikken! Den er så gennemsyrende og grundlæggende for alle andre problematikker i vores samfund. Al forskning viser, at kvinder i Grønland er dem der er mest udsat for vold i nære relationer. Al for mange familier lever med vold i hjemmet.
Det er ikke kun kvinderne det går ud over. Det går også ud over børnene og deres skolegang. Hvordan skal de få sig en ordentlig afgang fra folkeskolen og blive uddannelsesparate, hvis de skal bekymre sig om at deres mor er udsat for vold? Voldsraten går også ud over produktiviteten på al for mange arbejdspladser – hvordan skal kvinderne være produktive på arbejdspladsen, når de får deres selvværd ødelagt af at leve i voldelige forhold?
Der skal holdningsændring til i vores samfund
Vi har en udfordring med kvindesynet. Det forventes, at kvinderne har styr på familierne, men det giver ikke kredit på CV’et. Det kræver jo i virkeligheden rigtig stor koordinationsevne og logistisk sans at få en familie til at hænge sammen.
Bryde tabuet om, at der altså ER en forskelsbehandling i vores samfund. Det er nemmere at ”blive til noget” som mand. Kvinder skal kæmpe meget mere for det de opnår.
Mændene skal være med til at begynde at sige fra overfor den syge kultur der findes på mange arbejdspladser – her tænker jeg ift. Sexchikane.
Vi skal begynde at tale om ligeværdighed – vi er alle lige meget værd. Mænd, kvinder – nonbinære – what ever. Men før vi i vores samfund begynder at betragte alle som lige værdige, så opnår vi aldrig ligestilling for kvinder. Så vil det blive ved med at være mændene, der har magten.
Vi skal erkende, at når vi taler ligestilling mellem kønnene sker det på mandens præmisser.
Ligestilling er et større tabu for mænd end det er for kvinder. Mændene skal være med til at aftabuisere.